Fastelavnsfest 11. februar 2024
Rynkeby og Omegns Lokalråd inviterer igen i år til fastelavn i Rynkeby.
Kom og vær med til en hyggelig dag for store og små i dit lokalområde.
Vi starter i Rynkeby Kirke med fastelavnsgudstjeneste søndag d. 11. februar kl. 13.00. Bagefter er der tøndeslagning og café i Forsamlingshuset.
Der kan købes fastelavnsboller, kaffe/the og saft, og alle børn får en gratis fastelavnsbolle.
Der er præmier til de to sjovest udklædte børn, så find jeres bedste kostume frem og hjælp os med at slå katten af tønden.
Det er gratis for alle medlemmer af lokalrådet.
Husstandsmedlemsskab kan købes for 100 kr. på dagen.